| |
Trækvogn
Baggrund for projektet:
Som alle andre af mine håndværksorienterede projekter, blev ideen til
trækvognen født ud af et konkret behov. Ofte finder man det overvældende at
skulle slæbe alle sine indkøbte varer hjem når man køber stort ind, og
hvis man gerne vil gå lidt rundt og kigge på forretninger efterfølgende er
det også belastende at være tynget af fire store tunge plasticposer lige
efter at man har købt ind. Hvis man havde en bil kunne man køre sine varer
hjem, og man kunne endda låse dem inde i bilen og shoppe med god
samvittighed, efter at have købt alle de kedelige men nødvendige varer.
Hvordan opnår man de samme fordele uden at anskaffe sig en bil? Løsningen
jeg kom frem til var en stor trækvogn. Den skulle kunne tåle vind og vejr
og den skulle kunne låses lukket og låses fast. Materialevalg:
En af de første beslutninger jeg traf var at trækvognen skulle laves i træ
(jeg
elsker træ). Træsorten jeg valgte var fyrretræ. Denne træsort er stærk, billig, smuk og
let at bearbejde og overfladebehandle. Ved bearbejdning med skærende
værktøj som fx høvl og sav kan løse knaster og harpiksudfældning dog give
problemer. Alle skruer er Climate spun skruer, som ikke kan ruste og
anbefales til udendørs brug. Herudover er der også anvendt en række stærke
bolte, trælim, et væld af forskellige typer af værktøj og en drejeskive som
normalt anvendes til Tv-borde (noget som jeg vender tilbage til senere.)
Projektets
Faser: Der var tre skridt i konstruktionen af trækvognen:
1:
Lav en kasse af passende størrelse som kan låses lukket. 2:
Udstyr kasse med hjul og styringsmekanisme. 3: Behandl den
færdige trækvogn så den kan modstå vind og vejr.
1:Konstruktion af kassen Dette var den letteste opgave, og
denne fase vil derfor ikke blive kommenteret i detaljer. For at konstruere
en kasse laver man en simpel firkantet ramme og beklæder den med plader.
Låget og kasse sættes så sammen med hængsler og så har man en kasse - man
skal bare kunne
save lige. Hvordan man laver kassen om til en trækvogn - det er så spørgsmålet.
2: Udstyr kasse med hjul og styringsmekanisme Min ide til
hvordan kassen skulle udstyres med hjul og styringsmekanisme var baseret
på ideen om en trækvogn med to forhjul og to baghjul, hvor forhjulene var
forbundet med styringspinden, der samtidig skulle være det man trak
trækvognen i - altså et meget traditionelt design. Til at starte med måtte
jeg have en blok, som kunne holde både hjul og styrepind. Jeg startede med
at lave to huller i en
stor solid blok. Igennem de to huller sættes så to
kortskårne stolper, som spændes fast
med store bolte, og som kan holde styringspinden som så kan vippe op og ned.
De huller som man kan se er til den bolte der skal holde
styrings- og trækpinden , som laves med huller til gennemgående bolte
og håndtag. Så langt så
godt, men vi mangler stadig at fastgøre forhjul til blokken og fastgøre
denne til kassen på en måde, så den stadig er drejelig. Her kommer den
førnævnte drejeskive ind i billedet. Den består af to metalplader, som
sidder fastgjort til hinanden med mellemliggende kuglelejer til at
eliminere friktionen. Drejeskiven
bruges normalt til et Tv-bord. Til trækvognen lægges drejeskiven dog
imellem blokken og kassen i stedet for, og den fastgøres ydermere med
en lang bolt, som går hele
vejen igennem både kassen, drejeskiven og blokken. Som det ses er der også
fastgjort
metalplader og spænder til den stang der skal fungere som hjulakse. Formålet med
metalpladerne er at forhindre aksen i at bore sig ind i træet hvorved
aksen kunne komme fri. Som man kan se er hjulene nu fastgjort til blokken, og
blokken til kassen.
Baghjulene påmonteres på samme måde, dog uden en
mellemliggende drejeskive. Det eneste der så mangler er at sætte styrepinden fast på
klodsen, og så er vi klar til at overfladebehandle trækvognen. Se
billederne af den færdige trækvogn i højre side. Som det ses kan låget
låses lukket med en hængsel. Trækvognen kan også låses fast til ting vha.
en rørklemmer, som er monteret på siden af trækvognen.
3: Overfladebehandling af den færdige trækvogn Den bedste måde
at beskytte fyrretræ, er olie eller en form for lak. Jeg ville gerne
fremhæve træets smukke karakter og samtidig skulle den gerne holde i
mindst halvtreds år. Derfor anvendte jeg en terpentinbaseret skibslak. Til
det første lag laves en lige blanding af lak og terpentin, så den kan
trænge ind i træet. Herefter påførte jeg tre yderligere lag med ren lak.
Efter hver påføring kan man benytte fint sandpapir, for en stærkere og
smukkere lakering. Siden 2001 har trækvognen klaret sig fint igennem sol,
regn, slud, sne og frost. |
|






|