|
|
|
Info vedr. Computermusik:
Jeg har
lavet musik på computer i adskillige år, og her kan du downloade og
høre nogle af mine numre. Stilen er stærkt varierende; lige fra det bløde
melodiøse til der hårde elektroniske, og jeg synes især det er interessant
at eksperimentere med innovative rytmer. Du kan også se mig på
mymusic.dk, hvor du desuden også kan
læse andre musikeres anmeldelser af min musik. Ønsker du at streame min
musik i stedet for at downloade, kan dette også gøres via mymusic.dk.
| |
The Beatle
Break'Ya -> Download
[Størrelse: 3.25 Mb, Varighed: 3:32 min.] Dette er måske en af mine bedste
numre, og muligvis min egen favorit. De fleste lyde har jeg selv 'bygget' i
forskellige musikprogrammer, og stilen er hovedsageligt inspireret af
kunstnere som Squarepusher og Aphex Twin.
MouthSox -> Download
[Størrelse: 1.98 Mb, Varighed: 2:09 min.] Dette er et meget anderledes
nummer. Det er resultatet af et eksperiment, som gik ud på at jeg ville
se hvor langt jeg kunne nå ved udelukkende at bruge lyde som jeg selv havde
lavet med munden i mikrofonen. Det er et af mine mest kreative numre.
If You knew Me
(You would love Me) -> Download
[Størrelse: 3.92 Mb, Varighed: 4:17 min.] Dette nummer adskiller sig fra
andre ved at jeg, med undtagelse af et enkelt tromme-sample, udelukkende har
spillet de forskellige segmenter på mine egne ikke-elektroniske
instrumenter, som er: Akustisk klaver, akustisk guitar og panfløjte. Jeg
synger en smule i starten, men lad os bare sige at det ikke er det der gør
dette til en af mine bedre numre.
Girl - You know -> Download
[Størrelse: 1.88 Mb, Varighed: 2:03 min.] Dette er mit reneste, pop-agtige nummer, og derved også det nummer som har den bedste chance for
en dag at blive spillet på radioen. I modsætning til ovenstående nummer
synger jeg rimelig godt her :o)
Elektrisk Guitarsolo ->
Download
[Størrelse: 5.50 Mb, Varighed: 4:48 min.] Dette er mere et eksempel på
musisk improvisation end et egentligt nummer. Jeg har lavet noget
baggrundsmusik på klaver og computer, og improviserer så en elektrisk
guitar-solo ind over dette. Det interessante er, at jeg spiller den 'live' på et
keyboard med et pitch-shifting.
Brainf###er does Tokyo ->
Download
[Størrelse: 2.82 Mb, Varighed: 2:28 min.] BFDT er et gammelt nummer, som jeg dog er meget glad for. Med dette nummer
føler jeg selv at det er lykkes at ramme min egen personlige stil, selvom visse elementer klart
refererer til Aphex Twin.
Nummeret lader desuden også til at være særlig populært blandt de elektroniske musikere på mymusic.dk.
Musical Playground ->
Download
[Størrelse: 2.69 Mb, Varighed: 2:21 min.] Musical Playground er et forholdsvist ufærdigt easy-listening nummer. Jeg har det dog alligevel med fordi jeg mener at
det har potentiale, og fordi jeg gerne vil modtage ideer og input fra besøgende om i hvilken retning nummeret skal gå.
Improviseret Synth-harmoni ->
Download
[Størrelse: 7.03 Mb, Varighed: 5:43 min.] Dette stykke er én lang improvisation med en simpel synth
fra mit keyboard, uden nogen efterfølgende redigering. Det skulle
oprindeligt blot have været baggrundsmusik til et D&D-scenarium jeg arbejdede på, på et tidspunkt, men jeg synes selv det var så afslappende at høre på at andre end bare rollespillere
kunne have glæde af at lytte til det. |
|
|
|