| |
|
Du, En stille Vind
I et stille sind, bevæger sig en stille vind,
Snor sig gennem tankernes virvar.
Langs en stille drøm, på tværs af tankestrøm,
Pulserende som et dugfriskt åndedræt.
I et stille øjeblik bevæges jeg let,
Som du fanges der i mine tankers net,
Fastholdes kortvarigt der før du flyver bort,
Ud langs en stille drøm, som var alt for kort.
En regnbue på nattehimlen - en lydløs rislen,
Fra mit indre havs bække - som bladenes vislen.
Strømmer uhjælpeligt den samme vej,
Bundet til jorden, pibler - bølger, så langt fra dig.
Du, en stille vind, efterlader et ekko i et stille sind,
Som en sagte hvisken på tværs af afstand.
Du, en stille drøm, besøger min tankestrøm,
Snor dig gennem tankernes virvar.
|
